Stine på tur med bladtegnerne

Så jeg er blevet medlem af Danske Bladtegnere. En rimelig sej flok, det synes jeg. Da de inviterede med på en faglig tur, var jeg sådan WOOO! Afsted! Men da jeg så sad i bus med dem allesammen, så kunne jeg ikke helt huske, hvorfor jeg ikke blev hjemme i sikkerhed.

Heldigvis viste det sig, at bladtegnere bare snakker som alle andre.

De fagnørder hver gang, de får en chance. Bladtegnere er et kritisk folk.

Bladtegnere er meget nysgerrige, og de siger det, som det er. (Det var i øvrigt en Ralf König udstilling, så beskrivelsen er overraskende præcis, mere end den er fordomsfuld.)

Bladtegnere har også andre interesser end kunst. Vi var på kampvognsmuseum - de studerede våbenmaskiner, og jeg studerede mennesker. Det var fantastisk.

Mange bladtegnere kan godt lide at tegne det, de ser på. Her er det vigtigt at lade som om, man har glemt alt tegnegrej, hvis fx Erik Petri vil sammenligne hurtige skitser lavet på stedet.

Nogle bladtegnere er så pæne, at tyske munke finder dem og hælder på dem.

Bladtegnere er fulde af røverhistorier, og de har oplevet et og andet. De deler også gerne ud af faglige råd og opmuntring. Jeg kunne godt bare have siddet i en bus i fire dage og lyttet til dem allesammen. 

På hjemturen var vi i Fleggaard og jeg købte karryketchup. Der skete meget mere end det, men jeg har ikke nerver til at tegne flere af landets bedste tegnere.